Socialdemokratiets EU-politik • Socialdemokratiet i EU

Læs mere om vores EU-politik her:

Trygt igennem usikre tider

Krigen i Ukraine har kastet nyt lys på vores sårbarhed i Europa. Energipolitik er sikkerhedspolitik. Industripolitik er blevet aktuelt igen. De grænseoverskridende problemer, der er forbundet med forsyning, handel og kriminalitet, kræver fælleseuropæiske løsninger. For sikkerhed i Europa er et fælles ansvar. Vi har tidligere vist, at EU står sammen, når store kriser rammer. Det kræver villighed til at samarbejde og til at finde løsninger på komplekse problemer. EU landene stod sammen under pandemien. Vi organiserede fællesindkøb af vacciner og vedtog genopretningsfonden på 750 milliarder euro, der genstartede beskæftigelsen og satte skub i investeringer. Og vi stod sammen i kølvandet på Ruslands angreb på Ukraine. EU og NATO er nu rykket tættere sammen i støtten til ukrainernes frihedskamp. Det skal vi fortsætte, samtidig med at vi arbejder for ukrainsk medlemskab af EU. Der er fortsat store udfordringer foran os, som vi skal tage hånd om. For det første har Ukrainekrigen vist os, at vi har været alt for afhængige af russisk gas. Det skal vi væk fra. Oveni det ligger en opgave med at sikre, at vi ikke begår samme fejl på nye områder. Vi må eksempelvis ikke gøre os afhængige af kinesisk teknologi og råstoffer. I stedet skal EU grundlæggende kunne mere selv og øge handlen med nye og eksisterende samarbejdspartnere, som vi kan have tillid til. For det andet har kriserne også afsløret en sårbarhed i vores økonomi. Selvom det lige nu går godt i Danmark for økonomien, så truer inflation, flaskehalse i forsyningerne og produktionsstop fortsat de globale finanser – og truslen om økonomisk krise og tab af arbejdspladser lurer i horisonten. Det skal vi tage hånd om. Tidligere kriser har vist os, at politik gør en forskel. Den aktive krisepolitik under corona pandemien holdt hånden under tusindvis af arbejdspladser. EU er stærkest, når vi sammen sikrer en balance mellem marked, miljø og mennesker. For det tredje har pandemien vist os, at vi er nødt til at trække produktionen af livsnødvendige værnemidler tilbage til EU. Vi skal ikke igen skal stå i en situation, hvor sundhedspersonale mangler mundbind eller håndsprit, fordi det produceres i andre lande, der selv har brug for det. Vi skal ikke glemme de erfaringer, vi gjorde os. Men i stedet forberede os bedre til næste gang. For det fjerde er grænseoverskridende kriminalitet stadigvæk en voksende trussel mod Danmark og EU. Teknologiske fremskridt giver ikke bare muligheder, men leverer også infrastruktur til den organiserede kriminalitet, hvad end der er tale om menneske-, våben- eller narkotikahandel, terrorisme, cyberkriminalitet eller digitale krænkelser, herunder særligt imod børn. Det skal være sværere at være kriminel i Europa. I Socialdemokratiet mener vi, at EU skal gøre sig mere uafhængig af fremmede, udemokratiske magter. Men samtidig skal unionen være åben for alle europæiske lande der opfylder betingelserne for optagelse EU skal ikke lukke sig om sig selv. Men vi skal heller ikke være naive og vende det blinde øje til globale tendenser. EU må påtage sig et stadigt større ansvar for sikkerhedssituationen i Europa. For der er fortsat store udfordringer, vi skal løse i fællesskab. Det vigtigste politiske svar på de udfordringer er et stærkt Europa.

Et mere retfærdigt og humant asylsystem

Det nuværende asylsystem er ødelagt. Menneskesmuglere tjener stort på, at desperate mennesker risikerer liv og lemmer på farlige ruter over Middelhavet. Og for mange mennesker kommer til Europa, som ikke har et reelt beskyttelsesbehov. EU har brug for en ny og langsigtet tilgang til flygtninge- og migrationsudfordringen. Asylsystemet skal beskytte verdens mest sårbare mennesker fra krig og forfølgelse. Det er ikke tilfældet i dag. Hvert år drukner tusindvis af mennesker i Middelhavet. Det er en humanitær katastrofe, der skal stoppes. 9 ud af 10 migranter, der ankommer irregulært til EU via migrationsruter, er kommet hertil ved hjælp af menneskesmuglere. Samtidig er over 22.000 flygtninge og migranter druknet eller forsvundet i Middelhavet siden 2014. For at løse de grundlæggende udfordringer med irregulær migration til Europa, arbejder Socialdemokratiet for en reform af det europæiske asylsystem, der indebærer modtagecentre uden for EU, hvor menneskerettigheder overholdes. Målet med modtagecentret er at sikre et mere retfærdigt asylsystem. Hvor vi ikke lader de svageste i stikken, men hjælper langt flere, end vi gør i dag. Derfor er det positivt at se, hvordan diskussionen om migration rykker sig i EU. Flere og flere EU-lande efterspørger handling, fordi de oplever høje ankomsttal, store integrationsproblemer og presset modtagekapacitet. Det er tydeligt, at der er akut brug for at finde nye løsninger. Et modtagecenter i et tredjeland, på fælleseuropæisk basis, mindsker incitamenterne til at krydse Middelhavet på risikabel og ukontrollerbar vis og fjerner menneskesmuglernes levebrød. EU-medlemslandene skal fortsat modtage kvoteflygtninge, og derudover skal EU øge indsatsen for hurtigere hjemsendelse af afviste asylansøgere. Vi må finde løsninger, så vi kan hjælpe flere hurtigere og bedre, end vi gør i dag. Samarbejde med og investeringer i det globale syd er kun blevet vigtigere efter krigen i Ukraine. Krigens konsekvenser for den globale energiforsyning og fødevaresikkerhed betyder ændrede migrantstrømme mod Europa. Vi risikerer at skubbe ustabile lande i armene på Kina og Rusland med langsigtede sikkerhedspolitiske konsekvenser for Europa. Det kræver et styrket udviklingsarbejde, der sikrer den økonomiske og demokratiske udvikling og øger fred, sikkerhed og stabilitet i udsatte regioner og lande. I Socialdemokratiet har vi længe ment, det er nødvendigt med et mere retfærdigt og realistisk blik på migrationsudfordringen. Det er positivt, at flere og flere nu deler det synspunkt. For der er brug for mere gennemgribende og nytænkende løsninger på migrationsudfordringen.

Et grønnere Europa

Europa skal gå forrest i verden, og Danmark skal gå forrest i Europa. Vi kan kun løse klimakrisen, hvis vi får flere med. Danmark står for en forsvindende lille del af verdens samlede udledning, og det er ikke nok, hvis kun vi gør noget. Løsninger skal findes gennem EU-samarbejde. Danmark er et foregangsland inden for grøn omstilling og energieffektivitet. Rollen forpligter, og derfor mener Socialdemokratiet, at EU skal gøre mere for den grønne omstilling. EU skal hæve barren i den globale klimakamp og vise vejen til klimaneutralitet ved bl.a. at sikre en hurtigere udfasning af fossile brændsler og markante fremskridt i energieffektivisering. Og så skal vi have meget mere vedvarende energi. Socialdemokratiet vil arbejde for en elektrificering af hele EU og et fælles elmarked til gavn for klimaet og forbrugeren. Vi skal tiltrække klimavenlige investeringer i hele Europa. Europa skal være stedet, hvor avanceret teknologi, grønne løsninger og innovation af højeste kvalitet udvikles, produceres, implementeres og eksporteres. EU er godt i gang med at sætte krav til CO2-udledningen for transport bl.a. med stop for salg af fossile brændstof-biler fra 2035. Fremtidens transport i Europa skal være helt fri for fossile brændsler. Klimahandling og social balance skal – og kan – gå hånd i hånd. Også her går Danmark forrest, nu gælder det EU. Det vil kræve øget samarbejde med andre regioner og lande for at udvikle klimaneutrale teknologier og markeder for grøn teknologi. EU skal tage hensyn til arbejdstagerrettigheder og klima- og miljøhensyn, når nye handelsaftaler indgås. Socialdemokratiet arbejder for et grønnere Europa. For flere skove, vildere natur og for bedre løsninger på biodiversitetskrisen. Naturen er under et enormt pres. Den vilde natur fylder mindre, og flere arter svinder ind. Der er for få sommerfugle og en for ringe forskellighed af planter, dyr og insekter i de europæiske skove. EU skal hæve ambitionerne, når det kommer til biodiversitet og miljø. Socialdemokratiet kæmper for, at vi trygt skal kunne drikke vandet fra hanen, indånde luften fra gaden og bade i søer og i havet. Ligesom vi skal have stoppet udryddelsen af plante- og dyrearter i EU såvel som i resten af verden. Der skal være mere skov på det europæiske kontinent. Og vi skal beskytte vores drikkevand og havmiljø bedre. Vi skal vise omverdenen, at klimahandling, velfærd og grønne arbejdspladser kan gå hånd i hånd. I Danmark har vi sat et ambitiøst mål for nedbringelse af landbrugets klimaudledninger, og fødevaresektoren er i gang med den grønne omstilling. Den grønne omstilling af landbruget i hele Europa kræver, at vi ser indsatser og udfordringer i sammenhæng. Vi skal producere fødevarer på en mere klimavenlig måde. Her er omlægning til planteproduktion og udvikling af plantebaserede fødevarer et centralt element. Det er på tide, at hele EU gør mere for at omstille landbrugssektoren, så udledninger mindskes, biodiversiteten styrkes, og fødevarerne fortsat produceres. Vi mener, at EU -landene bør gå forrest i landbrugets klimaomstilling, dels gennem fælles EU-foranstaltninger, som der f.eks. lægges op til i Danmark. Det bør bl.a. gøres gennem en omlægning af den fælles landbrugspolitik, så landbrugsstøtten som hovedregel går til at understøtte den grønne omstilling af landbruget samt til tiltag, der kan beskytte klima og biodiversitet.

Et trygt arbejdsmarked

Danmark er et eksportland. Det europæiske samarbejde har skabt tusinder af jobs, øget vores velstand og dermed skabt fundamentet for vores velfærdssamfund. Sammen med den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler løn- og arbejdsvilkår, er det opskriften på succes. Det skal vi holde fast i. EU skal skabe forudsætningerne for en bæredygtig vækst og flere gode arbejdspladser. Det kræver målrettede investeringer i bl.a. grøn teknologi og digital omstilling. Den økonomiske politik i EU skal styrke levevilkårene i medlemsstaterne uden at søge en harmonisering af de enkelte landes samfunds- og velfærdsmodeller. Social dumping udgør en stor trussel mod vores arbejdsmarked og danske lønmodtagere. I alt for mange tilfælde ser vi arbejdsgivere, der tilbyder udenlandske arbejdstagere løn- og arbejdsvilkår under dansk niveau. I EU skal vi sammen sikre, at det er trygt og sikkert at gå på arbejde. I dag bliver alt for mange nedslidte, stressede eller udsat for skadelige stoffer. Over 3.300 europæere mister hvert år livet i arbejdsulykker, og 120.000 dør af arbejdsrelateret kræft. Det skal ske gennem et tæt samarbejde med den danske og europæiske fagbevægelse i fuld respekt for nationale modeller. Her spiller EU også en afgørende rolle. Vi foreslår, at udenlandske arbejdstagere får et særligt ID-kort med information om bl.a. arbejdsgiver, skattebetaling og lønvilkår. På den måde sikrer vi, , at vi bedre kan håndhæve, at danske løn- og arbejdsvilkår også gælder for udenlandske arbejdstagere. Fremtidens arbejdsmarked skal være trygt. Det handler om sikkerhed, ordentlige arbejdsvilkår og lige løn uanset køn, alder og herkomst. Vi vil ikke acceptere diskrimination, working poor, tårnhøj ungdomsarbejdsløshed eller trusler mod organiseringsretten i Europa. Socialdemokratiet bakker op om, at alle medlemslande arbejder for EU's Sociale Søjle, som sætter ambitiøse mål for borgernes rettigheder på socialarbejdsmarkedsområdet. Samtidig skal EU holde sig fra at indføre lovgivning, der bryder med principperne for de nationale aftalemodeller. EU skal respektere den danske model. Socialdemokratiet vil arbejde for en større fælles europæisk indsats mod social dumping.

Tryghed i den digitale verden

Sociale medier, kunstig intelligens og store handelsplatforme er blevet en stadig større del af vores hverdag. De giver os et væld af nye muligheder. Digitalisering skal bruges til at skabe værdi for borgere, virksomheder og samfund som helhed. Ambitionen har hele vejen været at gøre det lettere at være borger og drive virksomhed i Danmark og i resten af Europa. Men udviklingen har også medført en lang række nye udfordringer. Perfekthedskultur, afhængighed af sociale medier, spredning af desinformation og hadefuld tale, køb og salg af ulovlige produkter. Velfærdssamfundet handler i høj grad om trivsel og om retten til det gode liv. Europæiske unge mennesker mistrives i stigende grad. Aldrig har så mange unge kæmpet med diagnoser, mistrivsel og ensomhed. Evige vibrationer, urealistiske skønhedsidealer og algoritmer, der er designet til at få os alle til at blive længere på platformene, er med til at forværre mange unges trivsel. I denne valgperiode har vi lavet banebrydende ny lovgivning om det digitale. Nu bliver digitale platforme i større grad holdt ansvarlige for deres algoritmer og for indholdet på platformen. Det skaber en større sikkerhed. Men der er fortsat brug for at holde tech-giganterne i kort snor, så udviklingen ikke løber fra os. Ny teknologi skal udvikles og bruges ansvarligt. Derfor er det afgørende, at vi får sat nogle tydelige rammer for brugen og udviklingen af ny teknologi, der mindsker de negative konsekvenser, som de kan have på brugere og samfund. Vi skal arbejde for, at det indre marked også er et retfærdigt marked, hvor lovgivningen følger med udviklingen, og der føres bedre kontrol med produkter, der sælges online, der kan indeholde skadelige stoffer eller lignende. Danmark er anerkendt som et digitalt foregangsland, hvor både virksomhedernes og den offentlige sektors brug af digitale løsninger ligger i front. Derfor er der stor efterspørgsel på danske digitale løsninger og kompetencer. Den position skal vi fastholde og bruge til at sætte en ambitiøs digital dagsorden i EU og øge eksport af danske digitale løsninger. Endeligt har de digitale platforme skabt et nyt, online arbejdsmarked, der udfordrer arbejdstagernes rettigheder. Platformsvirksomheder med nye smarte ansættelser gør, at flere og flere bliver ansat på nultimerskontrakter eller som falske selvstændige med eget CVR nummer. Mange nye job i EU er nu uden fast løn og timetal, og i 2025 forventes hele 43 millioner europæere at være ansat i platformsvirksomheder – en stor del af dem i usikre ansættelser. Danmark går ikke fri. Det skaber stor utryghed hos den enkelte og skaber en unfair konkurrence på markedet. Derfor er der behov for strammere EU-lovgivning, så virksomheder, der spekulerer i falske selvstændige og usikre ansættelser, lever op til deres ansvar. Lovgivning fra EU fylder mere og mere på det digitale område, og det er afgørende, at Danmark spiller en aktiv rolle i forhold til at sikre, at lovgivningen passer med de gode erfaringer og løsninger, der er opbygget i Danmark.

Stop for skattesvindel

I Danmark har vi en stærk samfundskontrakt. Vores velfærdssamfund gør os alle mere rige, frie og lige. Det nyder både borgere og virksomheder godt af, og det skal både borgere og virksomheder bidrage til. Det er forudsætningen for vores velfærdssamfund. Den samme samfundskontrakt kan genfindes i det europæiske samarbejde: EU skaber muligheder for borgere og virksomheder. Men det fungerer kun, hvis alle overholder deres del af aftalen. Når internationale virksomheder, spekulanter og lyssky rige gør juridiske krumspring for at undgå at betale skat i Europa, bryder de deres del af den europæiske samfundskontrakt. EU mister hvert år 190 milliarder euro i tabt skatteprovenu på denne måde. Socialdemokratiet mener, at overnormal profit, eksempelvis som følge af krigen i Ukraine og de stigende energipriser, skal beskattes mere. Socialdemokratiet ønsker at reducere risikabel finansiel spekulation og sikre, at finansmarkeder ikke løber løbsk. Derfor vil vi indføre en europæisk skat på finansielle transaktioner. Skattesvindel og hvidvask er grænseoverskridende udfordringer. Når pengene kanaliseres fra ét skuffeselskab til et andet og så tilbage til et givent moderselskab, mister nationale myndigheder ofte muligheden for at holde hånd i hanke med, at alle regler overholdes. Det er medlemslandenes nationale ret at fastsætte og indkræve skatter. Sådan skal det fortsat være. Men i virkeligheden foregår der et skatteræs mod bunden i Europa, der tvinger medlemsstaterne til at sænke selskabsskatterne, fordi det er sket i nabolandene. Det skal ikke være velhavende privatpersoner og multinationale selskaber, der dikterer skattesatserne. Vi er kommet et godt stykke i denne valgperiode, herunder i forhold til minimumsselskabsskat og land-for-land rapporteringskrav for multinationale selskaber. Men vi er langt fra i mål. De seneste skattelyskandaler har vist os, at der er behov for, at EU styrker deres lovgivning og kontrol på området.