EU er på vej med nye kørekort-regler, som inden for de kommende år vil gælde i alle EU-medlemslande. Den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet har arbejdet for, at de nye regler både kommer til at forbedre trafiksikkerheden og tager hensyn til borgernes behov. Her får du et hurtigt overblik over de vigtigste ændringer, og hvad de betyder for dig: Fokus på unge bilister Er du ung og klar til at tage stort kørekort? Så er der godt nyt. Med de nye regler bliver det muligt at tage lastbilkørekort allerede som 18-årig – og i nogle lande allerede som 17-årig, så længe en erfaren chauffør er med på turen. Samtidig bliver aldersgrænsen for at tage buskørekort sænket fra 24 til 21 år. De nye regler er et skridt på vejen til at afhjælpe manglen på chauffører i Europa. Men det må ikke ske på bekostning af trafiksikkerheden. Derfor indføres der også strengere regler for nye bilister i de første to år efter, at de har fået deres kørekort. Det indebærer blandt andet skærpede straffe for spirituskørsel og for ikke at bruge sikkerhedssele. Sundhedstjek bliver ens i hele EU I Danmark er sundhedstjek allerede en del af processen, når man tager kørekort, og nu kommer der fælles EU-regler for, hvornår man skal have tjekket syn og helbred, så sikkerheden styrkes. Samtidig er et forslag om obligatoriske sundhedstjek for bilister over 70 år nu blevet fjernet – blandt andet takket være pres fra den socialdemokratiske gruppe. Vi er glade for, at det fortsat er op til medlemslandene selv at beslutte, om der skal være særlige regler for ældre bilister. I Danmark har vi nemlig allerede fjernet kravet om lægetjek for raske ældre, og det giver god mening. Vi skal nemlig ikke pålægge raske ældre et unødvendigt helbredstjek – især ikke i en tid, hvor der i forvejen er pres på sundhedsvæsenet. Digitalt kørekort på vej Danmark har allerede en digital kørekort-app, men snart kan du bruge den i hele EU. Det betyder, at du ikke længere skal bekymre dig om, hvorvidt din digitale version bliver godkendt, når du kører i udlandet. Medlemslandene får op til seks og et halvt år til at indføre det nye system, så det kan tage noget tid, før det fungerer i hele EU. Det betyder dog ikke, at det fysiske kørekort forsvinder. EU-Parlamentet har nemlig sikret, at det fortsat skal være nemt at få et fysisk kørekort. De nye regler sikrer blot, at bilister både kan have et fysisk og et digitalt kørekort – alt efter, hvad der passer bedst til dig. Selvom der er et stykke vej, før de nye regler bliver fuldt implementeret, så kommer de nye regler til at gøre det lettere at komme bag rattet – hvad enten du er ny bag rattet, en garvet chauffør eller bare gerne vil slippe for at lede efter dit fysiske kørekort i skuffen. Samtidig er trafiksikkerheden i højsædet, så husk at spænde sikkerhedsselen. God tur!
Af Niels Fuglsang I Danmark producerer landbruget hvert år omkring 30 millioner grise, hvilket gør os til det land i verden med suverænt flest grise set i forhold til størrelsen på vores befolkning. Med så intensiv en produktion af grise skulle man tro, at danske slagterier må have mere end rigeligt at se til. Men virkeligheden er en anden. For i stedet for at opfede grisene og slagte dem i Danmark bliver en stadig større andel fragtet langt ned i Europa. De fleste som smågrise for at blive fedet op, men en del også som slagtesvin. Tal fra Fødevarestyrelsen viser, at der i 2022 blev sendt over 11 millioner grise ud af Danmark på lange dyretransporter.
Arbejdernes internationale kampdag d. 1. maj, er en dag dedikeret til at fejre arbejdstagernes rettigheder og kampen for bedre arbejdsforhold. Over hele Danmark samles mennesker for at demonstrere solidaritet og støtte til arbejderbevægelsen. Historisk set har denne dag været et tidspunkt for fagforeninger, arbejderpartier og andre sociale bevægelser at fremhæve vigtigheden af retfærdige lønninger, anstændige arbejdsforhold og respekt for arbejdstageres rettigheder. 1. maj er en meget vigtig dag med både festlige begivenheder og politiske demonstrationer, hvor folk kommer sammen for at minde om fortidens sejre og fortsætte kampen for en mere retfærdig og lige fremtid for alle arbejdere. Som spidskandidat for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet, var Christel Schaldemose d. 1. maj rundt i hele landet og fejre den ikoniske dag til en række arrangementer. Christel har i 17 år kæmpet for et tryggere, grønnere og mere retfærdigt EU, og her spiller arbejderånden en stor rolle.
I podcasten ´SukkerSygt´ udforsker værterne Amanda og Amanda udfordringerne og fordommene om livet med type-1 diabetes. I samtalepodcasten inviteres lytteren ind i et omfavnende univers med livet med kroniske lidelser som omdrejningspunkt. Amanda og Amanda beskriver selv deres podcast som et frirum hvor der er plads til grin og seriøse samtaler, mens fordomme og tabuer omkring livet med en kronisk sygdom nedbrydes. I dette afsnit medvirker Christel som gæst, for at snakke om de forældede regler der gælder mennesker med diabetes i trafikken. Afsnittet udforsker blandt andet hvordan at man idag skal indhente en ny lægeerklæring og indsende en ny ansøgning om et kørekort hvert 5. år, hvis man lever med type-1 diabetes – og hvordan at reglerne er ved at blive reguleret i EU, så de imødekommer mennesker med diabetes bedre. Christel udtrykker hvordan at det giver rigtig god mening med fælles europæiske kørekortsregler i og med at vi har det indre marked og fri bevægelighed - og dermed skal være en fælles anerkendelse af kørekortsreglerne i EU. I podcast-afsnittet er behandling og livskvalitet en rød tråd gennem hele samtalen, mellem værterne Amanda og Amanda, og Christel. Christel nævner en statistik, der viser at 600 danskere om året får foretaget amputationer grundet en diabetes lidelse. At sikre en bedre livskvalitet for danskere med diabetes indeholder mange trin, her er patientens viden om og adgang til behandling afgørende.