<h1>Hvad er EU?</h1>

Hvad er EU?

EU er først og fremmest et politisk samarbejde mellem de 27 medlemslande i Europa. 

Her udvikler politikerne fra medlemslandene i Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet international politik og fælles EU-regler, som medlemslandene skal overholde. Dog har Danmark forbehold for visse lovgivninger, hvilket betyder, at selvom det bliver vedtaget i EU, skal det ikke nødvendigvis implementeres i dansk lovgivning. 

EU's organer har forskellige ansvar og roller. Europa-Kommissionen starter lovgivningsprocessen ved at foreslå ny lovgivning på et politisk område. Herefter diskuterer og vedtager Europa-Parlamentet og Ministerrådet sammen lovgivningen. 

Mange lande vil gerne være en del af det europæiske samarbejde, og der optages løbende nye lande i EU. For at et land kan blive en del af EU, skal de leve op til en række kriterier. Landet skal respektere EU's demokratiske værdier, have en fungerende økonomi og være klar til at overholde de spilleregler, EU består af. 

Vidste du...

at over 50 % af den lovgivning, der gælder i Danmark, er direkte eller indirekte påvirket af de beslutninger, som tages i det europæiske samarbejde?

Det Europæiske Råd
Regeringslederne

Det Europæiske Råd

Det Europæiske Råd fastlægger den politiske retning for EU og beslutter de langsigtede politiske prioriteringer. Rådet for den Europæiske Union består af stats- og regeringslederne fra alle 27 medlemslande.   Det Europæiske Råd blev stiftet i 1974, først som et uformelt forum. Ved Maastrichttraktaten fik Det Europæiske Råd en formel rolle og ansvar for at fastlægge de overordnede politiske prioriteringer i EU.  Det Europæiske Råd mødes mindst fire gange årligt til topmøder. Her vedtages der politiske tiltag og udpeges områder, der skal udforskes politisk. Rådet træffer også beslutninger om EU's langsigtede budget og udpeger formanden for Europa-Kommissionen. Selvom Det Europæiske Råd ikke tager beslutninger på egen hånd, fungerer det som en vigtig politisk drivkraft i EU's beslutningsproces. Dets beslutninger og anbefalinger skal godkendes af andre EU-institutioner, såsom Europa-Parlamentet og Ministerrådet, før de kan træde i kraft. Derfor fungerer Det Europæiske Råd som en afgørende retningsviser og koordinator for EU's politik, mens det stadig er bundet af EU's institutionelle rammer og principperne om demokratisk beslutningstagning i samarbejde mellem medlemslandene. 
Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet repræsenterer EU-borgerne. Her sidder i alt 705 medlemmer fra de 27 medlemslande. Disse medlemmer er de eneste politikere i EU-systemet, der er direkte valgt af borgerne i deres land, når der er valg til Europa-Parlamentet hvert 5. år. Antallet af medlemmer, som hvert land har i Europa-Parlamentet, varierer og udregnes på baggrund af befolkningstal. Danmark har 14 medlemmer af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet udgør en central del af Den Europæiske Unions lovgivende forsamling. Ligesom Ministerrådet er Europa-Parlamentet nemlig en af de lovgivende magter. De skal altså blive enige med Ministerrådet, før en lovgivning bliver gældende. I Europa-Parlamentet repræsenterer de danske medlemmer ikke Danmark i samme grad som i Ministerrådet. De er valgt ind for deres respektive partier og sidder i politiske grupper sammen med andre, der har samme politiske overbevisning som dem selv. Der er syv forskellige politiske grupper i Europa-Parlamentet. Derudover er der 27 udvalg for forskellige områder. Medlemmerne sidder i nogle af disse udvalg, hvor de arbejder for forskellige politiske områder. Der er 7 forskellige politiske grupper i Europa-Parlamentet:  Socialist and Democrats. Her sidder de danske socialdemokrater. European People's Party. Har sidder de danske konservative, og Liberal Alliance. Renew Europe. Her sidder de danske Venstre-medlemmer, Moderaterne og Radikale Venstre. The Greens. Her sidder de danske SF'ere. European Conservatives and Reformists. Her er Danmarksdemokraterne medlemmer. Identity and Democracy. Her sidder de danske DF'ere.  The Left. Her sidder de danske medlemmer fra Enhedslisten. 
EU-Kommissionen

EU-Kommissionen

Kommissionen er den politiske ledelse bestående af 27 kommissærer – en fra hver medlemsstat. Kommisærerne arbejder sammen under ledelse af en formand, som vælges af medlemsstaterne. Det er Kommissionen, som har serveretten, når det kommer til lovgivningen. Kommissionen fremlægger lovgivning, som Ministerrådet og Europa-Parlamentet derefter skal blive enige om og vedtage. Kommissionen spiller en afgørende rolle i det demokratiske arbejde i EU ved løbende at udvikle og gennemføre EU-politik – særligt på områder som handel, konkurrence, miljøbeskyttelse og mange andre. De hjælper også medlemslandene med at implementere EU-love, så de kan leve op til EU-direktiverne. Kommissionen skal nemlig også sikre, at lovgivningen bliver overholdt, og de uddeler bøder, hvis den ikke bliver overholdt. Kommissionen repræsenterer også EU uden for Europas grænser, på følgende måder: Forhandlinger og diplomati: Europa-Kommissionen forhandler på vegne af EU med tredjelande og internationale organisationer om handelsaftaler, samarbejdsinitiativer, og andre relevante emner.  Internationale topmøder og fora: Europa-Kommissionen deltager i internationale topmøder og fora som en repræsentant for EU for at fremme EU's interesser og synspunkter på globale spørgsmål som klimaforandringer, bæredygtig udvikling, handel, sikkerhed, og menneskerettigheder. Udviklingsbistand og humanitær hjælp: Europa-Kommissionen administrerer EU's udviklingsbistand og humanitære hjælpeprogrammer over hele verden. Dette inkluderer finansiering af udviklingsprojekter, nødhjælp til kriser og konfliktsituationer, samt støtte til genopbygning og udvikling af sårbare samfund. Samarbejde og partnerskaber: Europa-Kommissionen etablerer og vedligeholder partnerskaber og samarbejdsinitiativer med tredjelande og regionale organisationer for at fremme fælles mål og interesser, såsom økonomisk udvikling, sikkerhedssamarbejde, og klimaindsats. Udenrigspolitisk dialog: Europa-Kommissionen deltager i politisk dialog med andre lande og regioner for at fremme EU's udenrigspolitiske prioriteter, herunder demokrati, menneskerettigheder, fred og sikkerhed.
Ministerrådet

Ministerrådet

Ministerrådet er en institution i EU, der består af ministre fra medlemslandene, der repræsenterer deres nationale regeringer. Ministerrådet spiller en afgørende rolle i EU's lovgivningsproces ved at deltage i udformningen af EU-lovgivning, også kendt som EU-retsakter, sammen med Europa-Parlamentet. Det fungerer som medlovgiver sammen med Europa-Parlamentet, hvilket betyder, at det skal godkende lovgivning, for at den kan blive vedtaget. Ministerrådet er også ansvarlig for at koordinere medlemsstaternes politikker og sikre konsensus om spørgsmål af fælles interesse. Når ministerrådet mødes, er det de givne fagministre, som repræsenterer landene. Det betyder, at hvis der er miljø på dagsorden, så er det den siddende danske miljøminister, som repræsenterer Danmark.  Ministeren skal hente sit mandat i Folketingets Europaudvalg, som skal være med til at sikre, at ministeren varetager det danske folketings holdning. Når man sidder i ministerrådet, repræsenterer man nemlig sit eget lands holdninger. Ministerrådet mødes regelmæssigt for at diskutere og vedtage beslutninger om en række emner, herunder økonomi, handel, landbrug, retlige anliggender, udenrigsanliggender og meget mere. Ministerrådet arbejder forskelligt afhængigt af det pågældende politikområde, og dets sammensætning kan variere afhængigt af, hvilke ministre der er ansvarlige for det pågældende område i medlemslandene. Det er ikke alle lande, der har samme ministersammensætning som Danmark. Derudover er ministerrådet ansvarlig for at træffe beslutninger om EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det spiller en afgørende rolle i at fastlægge EU's positioner i internationale sammenhænge og forhandlingerne med tredjelande. Samtidig styrer ministerrådet EU's samarbejde med andre internationale organisationer og fremmer EU's interesser på den globale scene. Alt i alt er ministerrådet en central aktør i EU's politiske landskab, der repræsenterer medlemsstaternes interesser og bidrager til udformningen af EU's politikker og lovgivning på tværs af en række områder.

EU's lovgivningsproces

/

Begrebsforklaring

Mange ord er særlige for EU. Er du i tvivl om nogen af dem, så kan du slå dem op herunder.

EU-direktiver fastsætter en række mål og minimumsstandarter. Direktiverne bruges til at sørge for ensartede vilkår på tværs af EU.

Medlemslandene bestemmer selv, hvordan de vælger at opnå målene og standarterne. Det er også op til landene selv at lave den lovgivning, som skal sikre, at landene når i mål og får implementeret det givne direktiv.

EU-forordninger er i modsætning til direktiver direkte bindende i medlemslandene. Det betyder, at EU bestemmer, hvordan de danske myndigheder skal håndhæve forordningerne.

Derved gælder forordninger i Danmark, uden at den danske regering aktivt har vedtaget dem.

Forordninger bruges blandt andet, når man skal ulovliggøre farlige kemikalier. 

Intergrupper er interessegrupper for medlemmerne af Europa-Parlamentet, som har en særlig interesse i et bestemt og måske niche emne.

Intergrupper går på tværs af partier og er en uofficiel måde, hvor medlemmerne af Europa-Parlamentet mødes og diskuterer de emner, som optager dem på tværs af politiske grupper.

Plenarmøder bliver holdt hver måned i Strasbourg, hvor medlemmerne af Parlamentet deltager. Her diskuteres et politisk emne, og efterfølgende stemmes der om ny politik og lovgivning. Der skal være mindst en tredjedel af medlemmerne til stede, før der kan stemmes. 

Plenarmøder bliver afholdt som demokratiske samlinger, hvor de forskellige politiske grupper får lov at udtale sig om deres holdninger til relevante politiske emner. 

Det er her Europa-Parlamentet vedtager direktiver, forordninger og resolutioner.

I Europa-Parlamentet er man medlem af en politisk gruppe i stedet for et politisk parti. Det betyder også, at de danske socialdemokrater sidder sammen med de svenske socialdemokrater i den gruppe, som hedder Socialist and Democrats.

Der er 7 forskellige politiske grupper i Europa-Parlamentet:

  • Socialist and Democrats. Her sidder de danske socialdemokrater.
  • European People's Party. Har sidder de danske konservative, og Liberal Alliance.
  • Renew Europe. Her sidder de danske Venstre-medlemmer, Moderaterne og Radikale Venstre.
  • The Greens. Her sidder de danske SF'ere.
  • European Conservatives and Reformists. Her er Danmarksdemokraterne medlemmer.
  • Identity and Democracy. Her sidder de danske DF'ere. 
  • The Left. Her sidder de danske medlemmer fra Enhedslisten. 

I Europa-Parlamentet arbejder man for sine egne og sin gruppes overbevisning. Det betyder også, at de danske medlemmer af Europa-Parlamentet ofte er uenige med hinanden og enige med deres gruppefæller fra andre EU-lande.

Resolutioner bliver brugt af Rådet og Europa-Parlamentet til at udtrykke politiske holdninger og ønsker. 

Resolutioner er ikke juridisk bindende, men kan bruges til at opfordre og til at anmode Kommissionen, medlemsstater og andre EU-institutioner om udarbejdelse af politiske tiltag, forslag og foranstaltninger. 

SWIFT-samarbejdet står for Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication. 

Samarbejdet er etableret mellem EU-medlemslandene og sikrer, at internationale finansielle transaktioner er nemme, mulige og overholder lovgivningen, herunder beskyttelse af persondata og bekæmpelse af økonomisk kriminalitet som hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

 

Trilogforhandlinger bruges til politiske forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Kommissionen sidder også med til forhandlingerne. Når Ministerrådet og Europa-Parlamentet når til enighed, har man færdigforhandlet et direktiv eller en forordning. Derefter mangler man kun at stemme i de to institutioner om den endelige bekræftelse. 

Trilogforhandlingerne spiller en central rolle, når der skal forhandles lovgivning igennem, og det er her, de to lovgivende magter bliver enige.