<h1>Nyheder</h1>

Nyheder

Vi vil forbyde lange og brutale dyretransporter

Vi vil forbyde lange og brutale dyretransporter

Af Niels Fuglsang I Danmark producerer landbruget hvert år omkring 30 millioner grise, hvilket gør os til det land i verden med suverænt flest grise set i forhold til størrelsen på vores befolkning. Med så intensiv en produktion af grise skulle man tro, at danske slagterier må have mere end rigeligt at se til. Men virkeligheden er en anden. For i stedet for at opfede grisene og slagte dem i Danmark bliver en stadig større andel fragtet langt ned i Europa. De fleste som smågrise for at blive fedet op, men en del også som slagtesvin. Tal fra Fødevarestyrelsen viser, at der i 2022 blev sendt over 11 millioner grise ud af Danmark på lange dyretransporter.

Christel Schaldemoses 1. maj

Christel Schaldemoses 1. maj

Arbejdernes internationale kampdag d. 1. maj, er en dag dedikeret til at fejre arbejdstagernes rettigheder og kampen for bedre arbejdsforhold. Over hele Danmark samles mennesker for at demonstrere solidaritet og støtte til arbejderbevægelsen.   Historisk set har denne dag været et tidspunkt for fagforeninger, arbejderpartier og andre sociale bevægelser at fremhæve vigtigheden af retfærdige lønninger, anstændige arbejdsforhold og respekt for arbejdstageres rettigheder. 1. maj er en meget vigtig dag med både festlige begivenheder og politiske demonstrationer, hvor folk kommer sammen for at minde om fortidens sejre og fortsætte kampen for en mere retfærdig og lige fremtid for alle arbejdere.  Som spidskandidat for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet, var Christel Schaldemose d. 1. maj rundt i hele landet og fejre den ikoniske dag til en række arrangementer. Christel har i 17 år kæmpet for et tryggere, grønnere og mere retfærdigt EU, og her spiller arbejderånden en stor rolle.  

Christel Schaldemose i podcasten SukkerSygt

Christel Schaldemose i podcasten SukkerSygt

I podcasten ´SukkerSygt´ udforsker værterne Amanda og Amanda udfordringerne og fordommene om livet med type-1 diabetes. I samtalepodcasten inviteres lytteren ind i et omfavnende univers med livet med kroniske lidelser som omdrejningspunkt. Amanda og Amanda beskriver selv deres podcast som et frirum hvor der er plads til grin og seriøse samtaler, mens fordomme og tabuer omkring livet med en kronisk sygdom nedbrydes.   I dette afsnit medvirker Christel som gæst, for at snakke om de forældede regler der gælder mennesker med diabetes i trafikken. Afsnittet udforsker blandt andet hvordan at man idag skal indhente en ny lægeerklæring og indsende en ny ansøgning om et kørekort hvert 5. år, hvis man lever med type-1 diabetes – og hvordan at reglerne er ved at blive reguleret i EU, så de imødekommer mennesker med diabetes bedre. Christel udtrykker hvordan at det giver rigtig god mening med fælles europæiske kørekortsregler i og med at vi har det indre marked og fri bevægelighed - og dermed skal være en fælles anerkendelse af kørekortsreglerne i EU.  I podcast-afsnittet er behandling og livskvalitet en rød tråd gennem hele samtalen, mellem værterne Amanda og Amanda, og Christel. Christel nævner en statistik, der viser at 600 danskere om året får foretaget amputationer grundet en diabetes lidelse. At sikre en bedre livskvalitet for danskere med diabetes indeholder mange trin, her er patientens viden om og adgang til behandling afgørende.